Simon Ødegaard Simonsen

Simon Ødegaard Simonsen Folketingskandidat i Randers Nord

Mette Frederiksen valgte at lukke SKAT i Randers

6. oktober 2018

Da Mette Frederiksen sidst sad i regering 2011 til 2015 valgte hun i 2014 at lukke SKAT i Randers, (kilde: Randers I dag 22/5 2014: S har ikke kæmpet for Randers arbejdspladser).

I tiden forud havde der i brede kredse på tværs af partierne været en konsensus om, at skats inddrivelses program var eneste saliggørende virkemiddel til opkrævning af skat.

Men efterhånden var der dog flere ting, der tydede på at Edb-programmerne ikke kunne stå alene, eftersom der havde vist sig betydelige svagheder i programmet.

Alligevel var det på Mette Frederiksen vagt, at beslutningen om at lukke Skat i Randers blev truffet. En skæbnesvangre beslutning, som dels forårsagede tab af skattestyrelsens viden og kompetence, dels var med til at åbne en hel ladeport for fup og svindel. På trods af massive protester fra bl.a. S-borgmestre landet over valgte Mette Frederiksen alligevel at reducere Skat, selv om det helt åbenlys var en forkert beslutning.

Uden medarbejdere havde Skat ingen ressourcer til kontrol og inddrivelse af restancer.

Heldigvis kom Venstre regeringen til, som besluttede at ansætte tusindvis af flere medarbejdere i Skat, herunder igen godt 150 skattemedarbejdere i Skat i Randers.

Processen og oplæring er nu godt i gang.

Derfor lyder det noget hult når oppositionen, nu Mette Frederiksens protege Nicolai Vammen foreslår tusindvis flere medarbejdere til Skat, - jamen en stor del af dem er allerede på vej.

De skal blot først uddannes og skoles, men det er alt sammen sat i værk.

Tusindvis flere EU-grænsepoliti den ene dag og tusindvis flere skattemedarbejdere en anden dag.

Der er vist gået inflation i tallene hos Socialdemokraterne.


Simon Ødegaard Simonsen, folketingskandidat (V) Østjyllands Storkreds

Vester Boulevard 17

8920 Randers NV