Simon Ø Simonsen

Simon Ø Simonsen Folketingskandidat i Randers Nord

Udsigten er blodrød

16. februar 2019

Noget af en skattebombe under Mette Frederiksen ambitioner om at blive næste statsminister, som de forenede enhedslister forleden fyrede af ikke bare mod Mette Frederiksen, men mod de i forvejen brandbeskattede danskere. Danskerne, som allerede er blandt de mest beskattede på denne klode.  

Der bebudes ekstra skat på brændstof til køretøjer, som imidlertid skal gå til flere skinner.

I forvejen betaler bilisterne direkte mere end hvad anlæg og drift af vejene koster, hvorimod skinner til togrejsende ikke betales af togbilletter, men derimod af skatteyderne.

Noget af en underlig ulige fordeling af omkostninger.

Flere afgifter på business flybilletter rammer politikerne og staten selv, idet det er på de dyre pladser foran, man mest ser de, der ikke selv skal betale for rejsen.

Vi andre sidder pænt bagi og vi kommer jo lige hurtigt frem såmænd!

Udfasning af diesel- og benzin biler har regeringen allerede lagt en rettidig og ambitiøs plan for, nogle mener for ambitiøs.

Enhedslisternes plan om at stoppe salg af dieselbiler om 2 år, er så til gengæld fuldstændig urealistisk.  Bilfabrikkerne er ikke parate til at levere alternative grønne biler i nødvendigt omfang allerede om 2 år, men der arbejdes ivrigt.

Prisen på el-biler skal bare ned, ikke holdes kunstigt oppe med tilskud på 100.000 kr til hver bil. Et fuldstændigt forrykt forslag som cementerer at de røde gerne bruger løs af andres skattekroner.

I forvejen har bilindustrien formået at levere brændstoføkonomiske vogne, vel efterhånden 10 gange mere brændstoføkonomiske end for bare 20 år siden.

Det betyder vel også noget i klimaregnskabet.

Sandelig dystre udsigter for det at være dansker, men morsomt er det sikkert i rød stue.  

Simon Ø. Simonsen, folketingskandidat V Østjylland

Vester Boulevard 17

8920 Randers NV